Den klassiske svenske pølseret er et hit i alle aldre, og den er tilmed hurtig er lave. Så hvis du har en travl dag på jobbet, og skal lavet noget lækkert til ungerne – så er svensk pølseret en oplagt mulighed.
Svensk pølseret
Ingredienser
- 1 kg kartofler
- 2 stk løg
- 10 stk pølser wiener eller frankfurter
- 2 spsk smør
- 1 spsk røget paprika
- 140 g tomatpure
- 2 dl letmælk
- 1 dl fløde madlavningsfløde – 9 eller 18%
- 2 bdt purløg
- salt og peber
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Kog dem i let saltet vand i ca. 8 minutter. De skal være møre, men stadig faste. Hvis de bliver for udkogte, risikerer du at den svenske pølseret bliver smattet.
- Pil løgene og hak dem. Skær pølserne i mundrette stykker/skiver.
- Smelt smørret i en gryde eller en stor pande, og steg løgene deri.
- Tilsæt pølser og paprika. Lad det stege et par minutter inden tomatpuré tilsættes. Rør godt rundt.Bland mælk og fløde i. Vend forsigtigt kartoflerne i.
- Smag til med salt og peber, og drys med fintklippet purløg ved servering.