Lækker cremet risotto med bacon, ærter og kantareller

Risotto er faktisk ret simpelt at lave, og jeg bruger selv en Actifry når jeg tilbereder risotto, så kan man lave ingredienserne mens risen lige bliver tilberedt. Denne opskrift kan dog også sagtens laves i en pande – det kræver bare lidt mere manuel omrøring.

Risotto med ærter, bacon og kantareller

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 1 stk løg
  • 2 stængler bladselleri
  • 1 fed hvidløg
  • 300 g risottoris
  • 1 dl Nolly Prat
  • 1,5 l grønsagsfond
  • 250 g frosne grønne ærter
  • 150 g bacon i tern
  • 150 g kantareller (køb evt. frosne)
  • 2 spsk olivenolie
  • 75 g fintrevet parmesanost
  • 25 g smør

Sådan gør du
 

  • Hak bladselleri, løg og knus hvidløget. Kom det på en varm pande eller i actifryen sammen med 2 spsk olie. Steg det i 3-4 minutter
  • Tilsæt risottorisen, og lad den simre med i ca. 3 minutter
  • Tilsæt 1. dl Nolly Prat eller anden vermouth (hvidvin kan også bruges), og steg i 2 min. Bland samtidig din grøntsagfond/boullion så den er klar.
  • Når de 2 min. er gået tilsættes 1/3 del af fonden til panden/Actifryen. Steg videre i ca. 15. min under jævnlig omrøring.
  • Samtiidig steget baconen ved hård varme indtil ternene er sprøde, og lad dem derefter dryppe af på et stykke køkkenrulle
  • Når risene har kogt i ca. 15 min eller der stort set ikke er mere væde tilbage tilsættes endnu 1/3 af fonden, og kog videre under omrøring i endnu 15 min.
  • Kantarellerne steges i en smule smør på en pande indtil de er gyldne.
  • Når risottoen har kogt i de 2×15 minutter, tilsættes smør og de frosne grønne ærter samt resten af fonden. Lad det koge videre i 5 min. under omrøriing.
  • Tilsæt bacon og kantareller samt den revne parmasanost. Lad det koge med i 10 min.
  • Smag til med salt og peber, og server med lidt ekstra revet parmasanost.

Vi er super glade for vores Actifry, vi bruger den flittigt især ift. til at tilberede rodfrugter. De bliver mega sprøde, og man bruger kun en spiseske olie.