Hvem siger, at en tærte behøver at være kompliceret? Denne porretærte er god og smagfuld til den travle hverdag.
Super-nem porretrærte
Porrerne giver den bærende grundsmag til fyldet og den hjemmelavede tærte-dej er så nem selv at lave, at det, bogstavelig talt, ikke kan betale sig at købe den færdiglavet.
Ingredienser
Tærtedej
- 1 spsk vand
- 150 g smør
- 210 g hvedemel
Fyld
- 1/2 tsk paprika
- 1 tsk salt
- 1 dl mælk
- 3 stk porrer
- 4 stk æg
- 30 g smør
- 200 g revet ost
Sådan gør du
- Først smuldres smørret ud i melen, derefter samles dejen med en smule vand. Den stilles tildækket i køleskabet.
- Dernæst skæres porrerne ud i lidt tykke stykker, som svitses i smørret. Æggene og mælken piskes sammen og der tilsættes ost og krydderier.
- En tærteform smøres med lidt smør, herefter kommes dejen i tærteformen, også op ad kanterne. Lad den forbage i nogle få minutter.
- Porrestykkerne lægges ud over bunden, hvorefter æggeblandingen hældes over.Til sidst færdigbages tærten midt i ovnen ved 200 grader i 35 minutter.
- Tærten serveres varm med en god gang frisk salat.