Kylling og grøn karry passer rigtig godt sammen – og meget simpelt at lave. Denne opskrift på kylling i grøn karry laver vi tit på en hverdagsaften. Server med ris – så er der nem aftensmad som hele familien kan lide. Du kan bytte bønner ud f.eks. rød peber – det er nemt at lave sin egen version af denne klassisk ret.
Kylling i grøn karry
Ingredienser
- 1 stk hakket løg
- 2 spsk grøn karypasta
- 4 dl kokosmælk
- 1,5 dl vand
- 500 g kylling skåret i små stykker
- 100 g friske grønne bønner skåret i små stykker
- 6 stk kefir-blade
- 1 spsk fiskesauce
- 1 spsk limesaft
- 1 tsk finrevet limeskal
- 2 tsk farin
- 7 g frisk koriander
- olivenolie
Sådan gør du
- Varm olien op i en wok eller tykbundet gryde. Kom løg og karrypasta i wokken og steg i 1 minut under konstant omrøring. Hæld kokosmælk og vand i og bring det i kog.
- Kom kyllingestykker, bønner og limeblade i wokken og rør det sammen. Skru ned for varmen og lad det simre i 15-20 minutter, eller til kyllingen er mør.
- Tilsæt fiskesauce, limesaft, limeskal og sukker og rør det sammen. Drys med friske korianderblade lige før servering.